Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/249

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XX.

Næste Morgen sagde Villum, at hun skulde faa Lov til at blive i hans Kammers, saalænge til hun var kommet sig til Kræfter igjen.

Men aldrig saa snart havde Villum begivet sig afsted, før Tøsen sprat op saa syg og klein hun end var.

Og da hun saa, at Villum skrævede afgaarde nedover Stien, og hun forstod, at han vilde blive længe borte, da gled hun lydløst igjennem Kjøkken og Bislag og lagde paa Sprang. Bylten havde hun stadig med sig.

Truls havde skræmt hende. Hun tænkte vel som saa, at naar den gode Herre ikke var i Nærheden, vilde Truls tage en kraftig Hevn for alt det, han havde lidt for hendes Skyld igaar.

— Saa da Villum om Aftenen vendte til-