Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/242

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
238


Villum ligte slet ikke sligt Fantepak, som rækede rundt, hvor en kom hen i alle Lande og overalt var lige sledske og dovne og ubrugelige til al god borgerlig Gjerning.

„Hvad er Du for en?“ buldrede Villum. „Og hvorfor ligger Du der og krabber rundt paa min Mark?“

Da saa det unge Fruentimmer op med to mærkelige Øine. —

Det var to forjagede; dødsrædde Øine. Slig ser et saaret Dyr paa Jægeren, naar han staar foran det med Jagtkniven luftet mod dets Hjerte.

„Gode Herre, gode Herre,“ jamrede hun — „jag mig ikke borti Gjør det ikke, gode Herre! Jeg er saa tjoro, saa tjoro.“ Og nu begyndte hun at snakke en Mængde paa et Sprog, Villum ikke forstod. Litle tjavo kom til i holtum, sagde hun, Litle tjavo ganske schelans; — hun er duklak — og dermed gav hun sig til at hulke og kysse Bylten, hun holdt i Armen og hvorfra der stak frem et lidet livløst Barnehoved.

— Saa meget forstod ialfald Villum af hendes underlige Sprog, at hun havde født et