Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/227

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XVIII.

Bonden Truls Olsen Dugene var begyndt at blive gammel, og hans Kvinde havde i de sidste Aar sturet, saa Truls mangengang troede, hun feilede noget paa sin Forstand. — Og da de ingen Børn havde faaet, tyktes Truls ofte, at det var heller stusligt at sidde paa den afsidesliggende Gaard, hvor der i Høiden kom rækende en Fant engang imellem eller ekkaaslag andet Pak, som ikke turde vise sig i Bygden.

— Saa Bonden Truls blev ganske fælen, da han vaagnede en Morgen ved at nogen bankede paa Døren. — Hans Kvinde grov sig ned i Halmen af Forskrækkelse; hun havde netop havt en af sine Rier med Tungsind og Angst, saa der skulde mindre til for at skræmme hende. —

Da der atter bankedes paa Bislagdøren,