pludselig blev den forsagte „Bondedreng“ olm som en ung Oxe; han røg i Bringen paa Fornærmeren, som til og med var en meget ældre og høiadelig Gut, og før denne fik et Suk for sig, laa han overende — med Bondeguttens sterke Næver om Struben.
Det var bare et Træf, at der kom voxne Folk tilstede, som fik slidt Villum løs og revet Næverne tilside, — det var bare et Træf, at Villum ikke dengang fik sin Fiende kværket. Og ikke viste han Anger bagefter, saa langtfra! Han blev pryglet halvt fordærvet, han blev sat i Fangehullet og mishandlet paa alle optænkelige Maader; men ikke kom der en Klagelyd over hans Læber endsige et Ord, der kunde ligne en Afbigt.
Historien blev indberettet til Skolens Chef; men da denne tilfældigvis var en brav Mand, som endnu ikke var ganske forblindet af Standsgalskab, blev Resultatet et ganske andet, end man skulde have vente.t Villum blev sluppet fri, og der blev givet Lærerne en udtrykkelig Ordre om at paase, at Villum ikke mere led nogen Overlast paa Grund af sin Herkomst.
Det haardnakkede Mod, Villum havde
