op til en urokkelig Beslutning. Selv om ikke han kunde reise sig høiere end der han nu stod, saa skulde den Dag komme, da Ætten skulde sidde til Høibords med de første i Landet; — den Dag skulde komme, da Vesterhusfolket ikke skulde behøve at vige Sæde for nogen, men at de hovmodige Stoddere, som han ofte havde græmmet sig saare over, skulde komme til Gaarden og tigge Naadsens Brød.
Villum Vesterhus havde ældste Søn i Ætten hedt, saalangt tilbage Gaardens gamle Skjøder bragte Bud om. Vesterhusgubbens Søn — han havde kun den ene — hed ogsaa Villum, og da han var ti Aar, blev han sendt til Kjøbenhavn for at indskrives paa Kadetakademiet, hvor han indførtes i Rullerne under Navnet Villum von Westerhuus.
Villum var en kraftig og uvorren Gut, som fra første Stund af tog Livet, som det faldt. Og Tidens Opdragelsesmetode var saa barbarisk, at der skulde en mere end en almindelig kraftig Konstitution til for at holde det ud. Det viste sig da ogsaa, at de svagere Gutter blev piskede, sultede og hundsede fordærvet, men de, som kom fra det med
