Og der var en Zirlighed i Kirken; — oh,
der var Pudderparykker og Silkefrakker og
spinkle Kaarderi Og der var Atlask og Sminke
og Skjønhedspletter og melhvid Kvindehud!
Og der var dybe Komplimenter efter
alle Modens Regler. Og velopdragne Haandkys
og affable Smil.
Aa, det var et Bryllup efter Oberst v. Egekrantz’s Sind! Alt gik som efter en Snor! Processionen op til Alteret, Peblingernes Sang ved Orgelet og Organistens Bryllupsmarsch, som klang meget anstændigt. Saa havde det Bæst da virkelig ladet være at drikke sig fuld — for denne eneste Gangs Skyld.
Og Emerentze saa ganske tilfreds ud; hun svarede sit Ja, høilydt saa det kunde høres over hele Kirken, og hun lænede sig med et lidet lykkeligt Smil til Baronen, da de gik ud i Vognen.
Saa! Nu kunde ogsaa det fortælles i hele Byen! slig ser altsaa en salig Brud ud, naar hun samtidig er en Dame med Opdragelse, som forstaar at holde sine Følelser indenfor Sømmelighedens Grænser.
