- „S. T. Lieutenant v. Westerhuus!
Min Villum! Naar Du læser disse mine Afskedsord til Dig, min Dyrebare! da er jeg vist allerede paa Havets Vover — bortført af min Fader fra hele mit Livs Lykke og Kierlighed. Din Ven v. Knarren vil kunne fortælle Dig om, hvilket Tilfælde har iverksat vor Afreise saa hurtig; jeg har ingen Tid at spilde paa en saadan Beretning Sekunderne ere korte og kostbare. — Hvad der venter mig i Kjøbenhavn, aner mig nok; men min Fader har intet bestemt sagt efter den forfærdelige Scene imellem os igaar Aftes, da han hidsede mig, saa jeg røbede den Hemmelighed, jeg havde haabet at kunne bevare for Alverden i mit sorgfulde Hierte. — Oh, Du min Dyrebare, jeg har slet ingen Taarer mere tilbage at udgyde! Jeg veed ikkun, at Døden vilde være mig den kiereste Gjest i denne Stund. — Oh, min Villum; jeg synes, jeg har saa meget at bede Dig om Tilgivelse for. Hvor megen Kierlighed bærer jeg ikke for Dig i mit Hierte, og hvor megen Ømhed havde jeg ikke at skienke
Dig! Oh, jeg synes, det gjør mig saa
II — Vilh. Krag: Krøniken.
