Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/162

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
158

Herrer tale om Tjenesten. Du er maaske saa god at lade os alene et Øieblik —“

Dermed hengav de to værdige Officerer sig til de høivigtige Anliggender; — Capitainen fik endog Obersten til at forfatte et længere Promemoria, — ja, han skrev og skrev, den arme Mand, saa omstændeligt og omhyggeligt som om Fædrelandets Frelse ene og alene afhang af disse splinternye og ganske mageløse Patalons.

— Da Oberstens Promemoria næsten var tilende, bankede det pludselig paa Døren, og en liden Kammerpige kom neiende ind; — det var et Brev til Hr. Capitainen, som var blevet bragt til hans Hjem, men hans Husjomfru havde ladet det sende hid, da hun tænkte det maaske indeholdt noget vigtigt, som strax maatte besvares.

Capitainen hørte, hun havde lært hele Tiraden udenad, og han forstod, hvem Brevet var fra.

„Ei, hvad Snak,“ brummede han barskt; „kan den tossede Jomfru Pepperlee dog aldrig lære, at jeg ei maa forstyrres af noget Anliggende, naar jeg har mine vigtige Conferancer med Hr. Obersten.“ —