Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/161

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
157

Guds Pligt – det har alle Dage været mit Valgsprog.“

Og han gik ud i sit Skab for at finde frem de dyrebare Dokumenter om Buxerne.

Da Obersten havde lukket Døren, bukkede Capitainen atter for Emerentze og sagde: „Tilgiv mig, min naadige Frøken! at jeg tilbyder min ærbødige og trofaste Tjeneste, hvis denne hastige og uformodede Afreise har bevirket, at I har forglemt eller forsømt noget Ærinde.“ Og med Haanden galant paa sit Hjerte forsikrede Capitainen den naadige Frøken om, hvor lykkelig han vilde blive, dersom hun vilde benytte hans Tilbud; det turde jo hænde, at hun havde et Bud at bringe — maaske et Brev at sende, som hun ikke vilde anbetro i Hvermands Haand —

Emerentze blev blussende rød; „men hvad er det, I drister Jer til at nævne, Hr. Capitaine?“ sagde hun stille.

— I det samme kom Obersten med Dokumentpakken. — „Ja, min gode Emerentze,“ sagde han, idet han satte sig ved Bordet og løsnede Baandet om Pakken, „nu skal vi to