vældige Kriger øieblikkelig, hvad der nu burde foretages.
„Oh,“ sagde Capitainen, idet han satte Glas og Flaske ind i Skjænken, „havde jeg ikke denne velsignede Mixtur, tror jeg snart jeg blev Idiot!“
Derefter klædte han sig raskt i sin Paradeuniform og begav sig paa Visit til Oberst v. Egekrantz. Der blev svaret ham, at Obersten var særdeles occuperet i Anledning af Reisen; om det var noget meget presserende? Hertil lod v. Knarren svare, at han for det første ønskede at gjøre Herskabet sin ærbødige Opvartning, forinden de tog ombord, og at han tillige havde en særdeles vigtig Forespørgsel at forebringe for Hr. Obersten; — det gjaldt et presserende tjenstligt Spørgsmaal.
Det var den argeste Løgn; han havde saavist ingen vigtig Forespørgsel at forebringe; men han kjendte Oberstens Naragtighed; han vidste, hvor det smigred ham at blive spurgt tilraads.
Obersten og Frøken Emerentze var begge i Stuen, da Capitainen traadte ind. Han
