til Kjøbenhavn pleiede at være noget, som almindelige Folk forberedte sig paa maanedsvis i Forveien.
— Capitaine v. Knarren troede ikke en Døit paa de uopsættelige tjenstlige Forretninger. Han lagde ganske rolig sammen Lieutenant Villums Lykke igaaraftes og denne pludselige Afreise idag; det ene forklarede det andet fuldkommen. —
— Men dette var en forbandet Affære for Villum. Naar han kom hjem fra sin Ridetur, var den dumme Hollænder kanske under Seil, og da vilde her blive et Sorgens Rabalder, tænkte v. Knarren. Hvad skulde han foretage sig for at faa et sidste Bud fra den unge Dame?
Capitaine v. Knarren skjænkede sig et høibenet Glas Genever og dryppede nogle Draaber Mavebitter derudi; thi han havde bemærket, at denne Drik eiede en sælsom Ævne til at klare Tankerne; og Capitainens Tanker var i Øieblikket alt andet end klare.
Det første Glas var til ingen Nytte; men da det andet var nedsvælget, indsaa den
