hvorfor skulde hun ellers være saa fortvivlet og saa ganske uden Haab? —
Nei, her spillede noget andet ind — noget, han ikke kjendte, noget som hun ikke vilde nævne —
Eller —
Der skar en forfærdelig Angst gjennem ham —
Var det kanske hans Forældres Ulykke, som kastede Skygge over ham? — Nei — det var dog for grusomt, for uretfærdigt —
— Men han kunde ikke komme fra denne pinefulde Tanke. Han viste den bort som absurd — som krænkende for den Kvinde, han elskede.
Aa nei! nei! Saa daarlig var ikke hans Emerentze —
Men Angsten meldte sig atter og atter —
Tilsidst kastede han sig paa sin Hest og red langt afsted. — Han maatte se at komme sig tilro, — han maatte blive enig med sig selv om, hvad han nu skulde gjøre for at faa Visshed og Klarhed.
— Lige efter at Villum var redet afsted, kom Capitainen springende hjem, — han var
