fra Kjælderen var paalidelige nok. Desuden skulde der lidet til for at „Kavaljeren“ følte sig festlig tilsinds. Den Aften var Lieutenant Villum lykkelig; — der fandtes virkelig intet andet i hans Sind end bare Lykke, Lykke!
For hvad brød han sig om Emerentzes Betænkeligheder!
Hun havde jo sagt, at hun elskede ham. Det var det eneste ene for Villum.
Om hun saa havde „,givet en anden sit Ord“, da hun var Barn og ikke vidste om sig selv! Det kunde da ingen tage for Alvor! Det var da bare til at le af!
Iallefald vilde hendes Fader forstaa, at naar en ung hæderlig Officer anholdt om hans Datters Haand, da gik det ikke an at svare med barnagtige Narrestreger.
Imorgen den Dag skulde den Sag bringes iorden — —
— — Men iaften var der i hans Sind bare Lykke, bare Lykke — —
— — De tre Venner blev siddende sammen til den lyse Morgen.
Baade v. Knarren og Bassen Brause var inderlig fornøiet med den store Forandring,
