Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/143

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
139

Kadetakademiet, hændte det sig, at der kom en ung Dreng heroppefra og blev indmeldt som Aspirant. Det var i og for sig et helt usædvanligt Tilfælde; thi Drengen havde ingensomhelst Forudsætninger, som skulde berettige ham til at blive Officer. — Hans Slægt var fra en af de mest afsidesliggende norske Klippedale; hans egen Fader gik klædt paa den samme vilde Maade som de besynderlige Individer, Du visselig nu og da har seet her i Byens Gader, og som stadig er fulgt af en hujende og leende Pøbelsværm.

Denne Dreng blev optaget paa Kadetakademiet. Han fik den samme Opdragelse og Uddannelse som en af vore egne, og kort at fortælle: han blev endogsaa Officer.

Men Følgen heraf blev endog værre end man kunde have ventet. Aldrig saasnart havde han faaet sine Officersepauletter, begyndte han paa alle Maader at vise, at han ingenlunde havde faaet en Officers høibaarne og ridderlige Sindelag samtidig med Epauletterne, men at han i Bund og Grund var en bondsk og raa Person.

Nu vilde Tilfældet, at der paa samme Tid