Derefter gik han ud og tog Stenen fra
Sirissens Hul. Han stak Fingrene ind og trak
Toskillingen frem. Han holdt den forsigtig
mellem Fingertutterne; — jo, den saa da ud
som en ganske almindelig Toskilling. Se her,
sagde han til Kvinden, men, nei, nei! Hun
skreg og flygtede ind i Stuen med Tallerkenerne.
Truls fandt frem et løst Blad af en gammel Postille, som laa blandt noget Skrammel under Trappen i Forstuen. Han tullede Toskillingen ind i det hellige Blad og begav sig ud paa Vandring — kun iført Jakke og Underbuxer. Han fulgte Stien helt ud til Dammen, fandt paa Veien en hankeløs Kop. Lagde den indtullede Toskilling i Koppen og fyldte Jord og Smaasten ovenpaa.
Da han kom til Vaskestenen ved Dammen, spyttede han tre Gange i Koppen; sagde tvi! hver Gang. Saa slyngede han Koppen saa langt ud som han kunde.
„I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn,“ sagde Truls og trak et dybt Suk.
