Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
108

timmer, kunde hun umulig være bedre end hun var.

— Hvad Pokker var det da for en Forandring som var foregaaet med hende?

Ja, Obersten grubled. Og tilslut kom han til et Resultat, som han fandt glimrende.

Selvfølgelig længtede hun hjem til Danmark!

Hvor havde han dog havt sine Tanker henne? Selvfølgelig! — Det var da ganske ligetil at skjønne. Gik han ikke selv her og holdt paa at græmme sig ned i Graven af Kjedsomhed i dette forbandede Hul? Hvad kunde da være rimeligere, end at en ung Dame, som var vænnet til at færdes i de fornemste Kredse i Kjøbenhavn, maatte blive tungsindig af at gaa — Aar af sin Ungdom — her, hvor hun ganske maatte savne den Omgang og de Fornøielser, som efterhaanden var blevet en Fornødenhed for hende.

— Javist maatte hun bort herfra, ialfald for en Tid. Det blev forfærdeligt for ham — aa Vorherre bevares! hvordan skulde han kunne udholde en Dag — endsige flere Maaneder — naar han ikke engang havde hende