Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
100


Haha — ogsaa var hun sprunget fra ham; — Gud ved, hvad der var gaaet af hende! — Men sandelig havde hun legt en deilig og dristig Leg med ham!

Javist var det frydefuldt at se en Mand saa vanvittig af Forelskelse! Det var noget andet end Baron Nicolaj —; haah! tænk Nicolai vanvittig af nogetsomhelst! Den kjære tykke godmodige Nicolaj; nei han var saa passelig koldsindig som en Fæstemand af deres Stand bør være. —

Og naar man nu engang er sikker paa sig selv og har sin egen kjære godmodige Fæstemand ganske paa det rene — ja, da er det sandelig frydefuldt at se en svær voxen Mand ganske fra Forstanden af Forelskelse!

Som da de havde sunget Duetten sammen!

— Alle Mennesker, som ikke var dumme og døve, maatte dog lægge Mærke til slig som de to unge Stemmer legte med hinanden! Som den lyse smidige Kvindestemme flygted for den mørke Mandsrøsts Vælde — hidsede den, eggede den, indtil de begge styrtede sig sammen i en eneste Jubel — —

Nei, slig havde Emerentze aldrig sunget