Denne siden er korrekturlest
Nu vågner den trætte, forgræmmede dag
nu gråner de rugende tåger.
Alverden blunder så tungt inat;
de såre tanker kun våger.
Jeg vil gå ind i den dunkle skov,
hvor duggen på bladene skjælver; —
og langt derinde, hvor alt er så tyst,
og granerne mørke sig hvælver,
der sidder en ældgammel heksekvind
med flagrende, tjavset lok.
Hun sidder i dæmringens grånende gry
og træder så flink sin rok.
