Denne siden er korrekturlest
Og solen brænder hans brune barm
og svider hans nøgne hud.
Så synger han langsomt, med sælsom røst
i ørkenstilheden ud:
Kommer, I sorte gribbe,
som sidder på Mekkas moske,
kaster Jer over en vandrer,
der gjerne vil døden se.
Kaster Jer over en vandrer,
I gribbe fra Mekkas moske.
Riv ham hans hjerte af brystet
det rummer alverdens ve.
Riv ham hans hjerte af brystet
og ud af det skjælvende kjød.
Kast det så blødende ned i
den elskedes snehvide skjød.
