Side:Krag - Digte.djvu/78

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


 Det daler så lunt og varsomt,
 det drysser så fint og let.
 De sover vist sødt,
 de hviler vist blødt
  dernede.

 Der slumrer de jomfruer hvide,
 mens tiderne lide og skride.
 De slumrer med visnede myrter
  over de blege pander.

Jeg ved det jo godt: et år endnu —
  så hviler jeg også dernede.

 Da har de sænket mig ned i jord
 da han de sunget den sidste salme
 Så kan sneen dale og drive
  over en enslig grav.