Denne siden er korrekturlest
Nu daler der sne over kirkedige,
nu bredes der hvidt over grave.
Nu slumrer de jomfruer blidelig
dybt under tuerne lave.
Nu klemter de klokker ei længer,
nu færdes ei folk på de stille stier.
Det blir ensomt på alle marker.
Livet er dødt, — alverden er død,
Snart jorden mig reder et leie. —
Og tungt er det hist, og tungt er det her
og tungt på alverdens veie.
