Side:Krag - Digte.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Floden flyder så langsomt
  i sukkende, klyngende kluk
  og rinder — og rinder — og rinder . . . .
. . . . . . . . . . .
  Der pibler en ildsdraabe
   nedover floden.
  Der springer en ildstråle
   langt, langt derude.
Det drypper ned i det sorte vand
og bæres hidhen på de bløde små bølger
   og dør.
Se! Det er den vældige satans blod,
hans røde blod, som jeg dræbte.

Men frem fra det svundne, det sorte, det døde
  stiger der fangende, koglende klang
og op fra det rislende, rindende røde
  hæver sig hvislende, hviskende sang:
Satan du lever, satan du stiger,
stiger inat af det røde blod!