Side:Krag - Digte.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Og se — der kommer en lygtemand,
han render omkring med en glorød brand
og gir sig så til at lyse.
Og myggene vimser i florlet særk,
og græshoppen messer ret som en klerk,
og tussefar snur sin kyse.

Og hæggen dufter ved Valborgsnat,
det hvisker så sært i det mørke krat,
og alver danser i lunde.
Så stilt du sidder i søndagsskrud,
og taus jeg kysser min hvide brud,
mens alle de blomster blunde.