Side:Krag - Digte.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Ouverture.

„Verden er grå!“ Nei, verden er deilig,
sommernatten så lun og så lang.
„Somren er død!“ Nei, nu er det sommer:
sommer i sindet og sol i min sang.
Og jeg har alverdens guld i min taske,
mynt i min lomme og vin på min flaske.
Og jeg har en hue med hånd og med rose,
og fillet er både min sko og min hose.
Og jeg er konge i berget det blå,
og du er et trold, du elendige grå.
Og jeg tør knipse dig op i din næse,
og jeg tør håne dig ret op i fjæset: