Side:Krag - Digte.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Og tiden, den sniger sig langsomt forbi mig,
og timerne vandrer at grave min grav.
Jeg tør ikke tænke — jeg tør ikke leve.
Tør ikke dø!

Og i denne dødens den natdybe stilhed
risler som endeløs heilo-sang:

Det visner, det visner,
det visn…
Musik, musik, janitscharmusik,
den store kinesiske tromme!