Side:Kongeriget Norges Grundlov 17 V 1814.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Dette gamle Kongerige forlanger en Konge, men han skulde i Formen ligesaalidt som i Regjeringen være Despot; — nei, sit Folks første Ven og Fader bør han være. Dette venter Nationen at finde i mig, og dens Tillid er for mig et helligt Kald til, uagtet de Farer og den Møie, der vente mig, ganske at opofre mig for Norges Vel og Hæder.

Med disse redelige Hensigter, og styrket ved Troe paa Guds, den Almægtiges Bistand, haaber jeg at svare til denne Nationens Forventning.

Jeg antager Norges Krone, som en Gave af et trofast og oprigtigt Folk, et Pant paa dets Kjærlighed for mig og min Kongelige Æt.

Jeg lover og sværger, at ville regjere Kongeriget Norge i Overeensstemmelse med dets Constitutiom og Love; saa sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord!

Eidsvold, den 19de Mai 1814.

Christian Frederik.

————————

At denne Norges Riges Grundlov, og de samme vedføiede Actstykker ere ordlydende aftrykte efter Rigsforsamlingens Hovedprotocol, bevidnes af undertegnede, der af det Norske Folks Repræsentanter ere udvalgte til at besørge Rigsforsamlingens Forhandlinger offentliggjorte ved Trykken.

Christiania, den 31te Mai 1814.

G. Sverdrup.
Omsen.
L. Stoud Platou.