Side:Kongeriget Norges Grundlov 17 V 1814.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
§ 82.

De provisoriske Anordninger, som Kongen udgiver i den Tid, intet Storthing holdes, saavelsom de øvrige Anordninger og Befalinger, der vedkomme den udøvende Magt alene, affattes saaledes: Vi — — &c. gjøre vitterligt, at Vi, i Kraft af den Os ved Rigets Constitution meddelte Myndighed, have besluttet, ligesom Vi herved beslutte o. s. v.

§ 83.

Kongens Sanction udfordres ikke til de Storthingets Beslutninger, hvorved:

a) det erklærer sig samlet som Storthing efter Constitutionen;

b) det bestemmer sit indvortes Politie;

c) det antager eller forkaster de tilstedeværende Medlemmers Fuldmagter;

d) det stadfæster eller forkaster Kjendelser om Valgstridigheder;

e) det naturaliserer Fremmede;

f) og endelig, til den Beslutning, hvorved Odelsthinget sætter Statsraader eller andre under Tiltale.

§ 84.

Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstande.