Det lykkelige valg 33
PAALSBO (byder Onsø).
ONSØ. Nej bare ren selters for mig. Jeg har nok med etiketten paa det andre. Jeg er ingen skolegut . . . jeg har ingen moro af fusk længer.
TIMANSEN (tar flasken). De tar fejl, om De tror dette er for skolegutter. Pour les cheveux, staar det – pour les cheveux grisonnants. Det betyr for graanede syndere det, far min.
HEGRE. Aldenstund jeg lever i et forhyklet samfund, saa ordner jeg mig derefter. Der er ikke noget at gjøre ved det.
ONSØ. Jo jeg har hørt en nyhed idag . . . jeg har hørt, at jeg skal bli politiker inden sol gaar ned. Og det jeg vilde gjøre, om jeg drev politik, det var modstand. Hvad sir De, Timansen?
TIMANSEN. Det fik bli mod Celius. Men det nytter ikke. Det nytter ikke. Han staar med opbundne lænder parat til at lystre det minste vink af Fingalsen.
ONSØ. Men Deres arbejdersker?
TIMANSEN. De har gudhjælpemig begyndt at flokke sig om broder Solløs – – det er en nydelig historie. Jeg kjender ikke ansjosjenterne mine igjen.
PAALSBO. Og den gamle garde blir siddende hjemme som sedvanlig.
TIMANSEN. Desuden skal De huske paa, at Celius ejer den eneste avisen i byen. Og den har i det siste indeholdt nogen social-radikale artikler af Holt. Han strækker sig langt, Celius, og til alle kanter. Og idag bevæbner han sig med statsraad Barkeland.
ONSØ. Ja mig kan det være det samme. Men jeg kunde unde Celius en god skuffelse.
PAALSBO (klukler). Han under vist ikke Dem godt heller, doktor Onsø.
3 – Det lykkelige valg.
