omagna’s digter» Giovanni Pascoli fik 1912 i den italienske presses’s overflod paa krigersk stof dengang, lov til at vandre ubemerket bort; han fik dø i skyggen av Italiens heltebedrifter syd paa den Libyske Ørken. Han var vel da en femti aar.
Pascoli er født inde i Apennin mot Lucca-kanten, i en liten by Barga, som ligger utenfor turisternes alfarvei og jernbaneruterne. Carducci var bl. a. hans lærer. Og som voksen underviste han vi latin og græsk, blev siden professor, har været ansat i Livorno, Bologna, Messina. Han har oversat dele av Homer og Hesiod, og har kommentert Dante. Han var ansat som professor ved universitetet i Pisa, da han blev kaldt til Bologna for at overta nationalskalden Carducci’s plads som professor i italiensk literatur. Her døde han altsaa i april det aar. Man lette dengang forgjæves i aviserne efter et litet telegram om hans sygdom og død eller om den sidste reise fra Bologna hjem til hans fødeby inde i Apennin. Heller ikke privattelegrammerne kunde avse plads til denslags, – vel fordi pladsen var
