285
intimt norsk rytme-instinkt: da er stil kun retorens «flytende sprog», Stensgaard’ernes norsk — evnen til at kapsnakke. Og kommer det høit, er sproget litt pudsig nips til forsamlingens tidkort. Da er det ikke-stil, det at tænde billeder, at la tingene tale; for det er, gudbedre os alle andre! at være stam. Men naar den nationale organisme atter lar hvile falde paa, naar de blaasende lungebelger har utaandet og det sidste støvgrand efter folkemøtets sidste bortkjørende kariol atter er kommet paa plads, saa hænder det kanske at en og anden paany skimter konturer av levende mennesker bak det usammensatte skraal og støvskyen, da er kanske atter et upartisk kunst-øie aapent til at opfatte, hvad talernes sinne og fanatismen egentlig gjaldt. For denne stille stund har jeg utgit fortællingen om Herman Ek.
Den stund vil vende tilbake efter hver ny gang nationen har ligget i barnsnød.
- (1909)
