billede ser hvast paa enhver av os. Ti et folks litteratur er essensen av folkets aandsliv, og ikke akkurat prøver paa de fire digtarter.
Jeg tror at noget slikt drømte professor Bang om sin lærerstilling, og at her ligger den inderste forklaring til hans uproduktivitet: Opgaven var overmenneskelig; ti han saa den før nogen anden herhjemme overhodet ante problemet, i en tid som simpelthen ikke var moden for opgavens løsning. Av den grund blev han for de mange det hartad ulæselige manuskript.
Det eiendommelige ved ham som videnskapsmand var hans syn for det organiske; det kom til sin ret just i hans fremstilling av den ældre nordiske litteratur, hvor der er saamange brest. Renæssansens indflydelse i dansk aandsliv f. eks., det laa der i kanske et halvt sekel gamle, utskrevne hefter, langt mer aandfuldt set, langt mer alsidig fremstillet end i den av den danske litteraturhistoriker Paludan nyss utgivne bok. Bang hadde nemlig i meget høiere grad syn for dobbeltstrømningen; han slap aldrig middelalderen som moment, dens uvilkaarlighet, dens ukritiske fantasifylde, og dens lettroenhet. Enhver som hørte ham over middelalderen, vil mindes hvor han kom i bevægelse og tegnet den tids udifferentierte ge-
