Side:Kinck - Mange slags kunst.djvu/218

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Saa i Italien, i landene der syd, de som stod i rapport med sin fortid. Men bevægelsen gled nordover, videre og videre. Og jo længer væk den kom fra Italien, desmindre rus var der i den, Fordi minderne blev fremmede. Til det endte i humanismens golde, spidsfindige kvasilærdom. Men den hadde jo allikevel evne til i Norden at kvæle de hjemlige spirer saamangesteds. For der var nok ogsaa der spontane tilløp til enkeltmenneskets selvhævdelse paa national grund, nemlig gjennem studiet av éns egen oldtid. Og der blev, som man vet, gjort et nyt forsøk ved Grundtvig’s bevægelse, som dog – blandt andet paa grund av sit religiøse tilsnit – ikke kom til at skape hverken den kunst- eller menneskeutfoldelse, som bevægelsen skapte der syd. – Det var dette, jeg maatte indskyte for at forklare hvad jeg mener med, at vi bunder i middelalderen – om det er vort held eller uheld, vil jeg ikke ha sagt. Hvor sent kom saaledes ikke vor «romantiske skole», og hvor sedat, sammenlignet f. eks. med Tysklands! Og hvor levet ikke nu nyss «neo-romantikken» spinkel hos os! Det har selvsamme grund: der var ikke noget synderlig at reagere imot. Levet kanske ikke romantikken fra gammelt av iblandt os som al sterk digtnings