Side:Kinck - Mange slags kunst.djvu/157

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

kun ved nøiagtig at si nei til motpartens program, – om end her det konservative parti med sin presse faar bære sin store del av skylden, idet den jo ikke altid like glimrende fyldte denne sin opgave som forsvarer for det bestaaende – eller vi kan si: historien; grunden laa i mangelfuld historisk indsigt, eller bent frem: i uvidenhet. Saa blev selvfølgelig den radikale aktion derefter, nemlig uten indhold, den ogsaa, idet frasen var det bedste ved den; det var endog en tid det var jargon at ha brutt med sin familie. Og av gammel vane sætter en og anden sin ære i fremdeles at forarge, eller at motsi i det blaa; man gestikulerer krigersk mot aandsmørke, der hvor aandsmørket for øieblikket ikke er. Aandsmørket blev stundom kanske tvertimot netop de nye religions-stifteres egen barnagtige illusion at nu gjaldt satsen: se, alt er vordet nyt!

Nitti-aarenes digter-generation maatte være oppositionens orienterende støtte foruten; ti kunstens ret var anerkjendt ute i folket, selv om problemerne ikke var løst. Men heller ikke i forholdet likeoverfor de gamle digtere var situationen saa ganske klar. Saaledes var nogen i den fylking traadt i opposition mot disse, fordi man forvekslet begreperne