Side:Kielland JACOB.djvu/268

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
262

holm! — det slog dem, og de begyndte at tænke. Var det ikke i Grunden ørkesløst for dem selv og en Uret mod Børnene at oplære dem til denne Ærlighed, som skulde svare sig i Længden? Thi det var jo slet ikke sandt. Og var det ikke at forholde Børnene en Chance til at komme frem i Livet, naar man tvang dem til at læse og lære og indgav dem Agtelse for Kundskaben; medens man holdt skjult for dem, at Veien i Samfundet fra neden og tiltops var lagt tilrette for den Vindesyge, der aldrig skammede sig, det Hykleri, som aldrig blinkede.

Men foran den store Mand selv lagde alle Pigge sig ned, og Byen laa ganske glat og flad paa Maven for ham, da han til Sommeren vendte tilbage fra Storthinget. Alle Forretningsfolk, som i denne Tid havde fundet noget at gnave paa, skjulte omhyggeligt sine Kjødben, og mødte logrende frem til den store Borgermiddag, som gaves i Klubben til Ære for den hjemvendte Hr. Wold.

Der skulde ogsaa være Damer tilstede ved denne Fest, og her skulde Tørres gjense den