Hopp til innhold

Side:Kielland - Samlede Værker 3 v2.djvu/440

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

I Antwerpen var der enkelte Spiræa-Busker, som havde smaa grønne Bladknopper, men der blæste og sneede.

Saa kom vi næsten med én Gang til det herlige Tunis med Palmer og sydlige Træer i fuld Bladdragt og fik en Varme som vor hedeste August.

Men senere er Foraaret gaaet tilbage igjen. Haverne her er ikke paa langt nær udsprungne. Platanen er ifærd med Blomstringen, men har endnu kun faa og smaa Blade. Kastanierne er netop saa vidt at de lysegrønne Blade hænge slapt ned efter at have forladt det klissede Hylster. Mange fremmede Træer staar i Blomst; men Blomsterne, som sælges her, er Tulipaner, Syrener, Guld- og Blaa-Regn, medens det i Tunis var Roser og Levkøier.