Imidlertid blev vi ved at gaa sammen — ligesom tilfældigt opad Gaden. Stundom førte Trængselen os tæt indpaa hinanden, og vi smilede; og saaledes havde vi paa en vis Maade Glæde af hinandens Selskab.
De var højivoxne — som hele Slægten her af det portugisiske Snit. Haar og Skjæg af usædvanlig Skjønhed, varm, brun Hud og kloge Øine og fremfor alt en Ro og en Freidighed, som lidet ligner det, man andetsteds forstaar ved Jøder.
Og dertil kom, at i Saloniki var det Jøder, som besørgede alt det tunge og grove Arbeide med Hænderne — f. Ex. i Havnen. Den Lørdag, da de altsaa gik og spadserede i deres lange pelsbræmmede Kaftaner, da var der ikke en Baad at opdrive ved Kaien. Og ved Losningen af Skibet viste det sig, at denne Dag, da vi havde Lossere og Sjauere af andre Guders Bekjendere, blev der ikke en Trediepart udrettet, ligesom ogsaa den hele Bande pilede iland, længe før Sol gik ned, fordi der kom lidt Vind.
Først Synet af disse Efterkommere af de gamle Jøder forklarede mig Josefus's Historie, som jeg halvt vantro læste i Vinter.
Thi det Indtryk af Jøderne, vi beholder fra vor Bibelhistorie, er helst, at de var et lidet forjaget Folk omkring et Tempel, som vi ogsaa hele Tiden vidste skulde nedstyrtes i Grus. Et Folk, som bestandig var i Knibe og kun opretholdtes ved overnaturlige Tilstelninger; et Folk i Jacobs Billede, der lurede sig frem — beskyttet fra oven.
Men i Jøderne i Saloniki gjenkjender man den ukuelige Kraft, som Josefus fortæller om, et Heltefolk — omtrent det haardeste, Romerne havde at knække, med en Hovedstad, hvis Pragtbygninger viste sig fra det Fjerne som et høit, snehvidt Bjerg.
Store Kirkegaarde bredte sig udenfor Salonikis Mure med mørke Cypresser og mange sjeldne Træer, jeg ikke kjender; Oliven er her overalt en Masse af, — et kjedeligt Træ, som alligevel maa behandles med Agtelse formedelst dets Hellighed og store Nytte. Men paafaldende faa Orangetræer, ser jeg. Efter den Masse Appelsiner, som findes overalt i Verden, maatte En vente at finde Skove af dem.
Kun indenfor Gitteret i Kongens Have i Athen saa jeg en Række Orangetræer med modne Frugter og Kart, og mangfoldige nedfaldne Appelsiner laa der i Gangene, akkurat som Æblekart hjemme.
Men ellers er det et underligt Foraar at opleve. I Kjøbenhavn var det netop saa vidt, at Guldknapper og Sneklokker brød gjennem det visne Løv under Træerne; men intet Træ havde endnu rørt sig.
