Jeg tilbragte en frygtelig Time med at faa Tingene skilt ad; og da endelig Kasselaaget var splintret, jeg selv sved og sint, saa var der ikke andet tilbage af Paraplyen end en Bundt afmægtige Spiler, som jeg lod ligge der.
Saaledes blev Følgen af alle disse økonomiske Hensyn og Foranstaltninger den, at den gode Paraply blev ødelagt, og at jeg sandsynligvis kjøber mig en frygtelig dyr en i Odessa.
Jeg ved ikke, om der skjuler sig nogen økonomisk Finesse deri, at du sender mig en fin Ørret-Tøm istedetfor den store Laxe-Snelle, jeg bad om? — men én Ting maa jeg spørge dig om: hvad skal jeg med 6 — sex — store, svære Bly-Pilker?
Aldrig i mit Liv har jeg hørt om nogen Privatmand, som eiede 6 — sex Bly-Pilker, og om jeg strax satte mig ned i en Baad og pilkede 8 Timer daglig, vilde jeg blive en afpilket Olding, inden jeg fik oppilket denne Beholdning.
Dersom du vilde forsvare dig med, at jeg bad om sex, saa vil jeg spørge dig: Er du Daarens Formynder, eller er du det ikke?
Men dersom du vil komme med, at Bly-Pilker er meget billige Fiskeredskaber, saa vil jeg dertil svare, at det just er disse tilsyneladende billige Smaating, man skal give Agt paa. Saa mangen tror: det gjør ikke noget — en Skilling hist og en her, men sandelig! det løber op i Længden. Uden at ville bebreide dig noget — hver har jo sit økonomiske System! vil jeg dog lade dig vide, at jeg selv aldrig kunde faldt paa at kjøbe mer end høist to slige Bly-Delfiner; — saa forskjellige er vi.
Vi kom til Piræus efter at have faret langs det Land, som jeg kalder for Isthmen, og om hvilket jeg ikke ved andet, end at det var her Themistokles engang beværtede sine Venner paa en skammelig Maade, idet han gav dem kolde Kjødstykker.
Men disse — nemlig Vennerne — drog bort εἰς ὄλεθρον — seilende Pokker ivold langs henad Havet, idet de ønskede, at Themistokles ikke maatte leve ad Aare.
Herlige Ord! som intet har tabt under en smagfuld Oversættelse! Hvilken Lykke for alle os, som tidlig fik konjugere os ind i dette ædle Sprog, som ingen taler og faa forstaar.
— Var der i Tunis en Dragning mod det Vest-Europæiske, saa var det dog der endnu temmeligt uskyldigt og dreves vel mest af de indflyttede Europæere, medens de ægte Afrikas Børn saa paa det med Mistro og Foragt.
Men her — i Athen er Alting forlængst omformet. Gadeliv, Butiker, Dragter og Ansigter er som i alle sydeuropæiske Byer; og
