drede Franks, da alt er udsyet og broderet; han svarede uden Smil, men beredvilligt; og Tolken paastod, at han følte sig smigret.
Det er Kampen mellem det vulgære Europa i de nye, praktiske Klær og de gamle, farverige Draperier, som foregaar i alle Byer langs Middelhavet. Naar nogen i Tunis vilde fiske en Kompliment for sin By hos den Fremmede, prøvede han gjerne at henkaste: man kan næsten begynde at regne Tunis for en europæisk By.
Men der er langt igjen — lykkeligvis!
Der var en stor Fest — af disse udslidte europæiske Tilstelninger, som kaldes historiske Kavalkader; det var første Gang i Verden noget saadant blev forsøgt i Tunis.
Nu er jeg vistnok ingen Ynder af Fester; men jeg synes nok, disse Vognlæs af Allegorier hører til de dummeste. Det var ogsaa her de almindelige Opstillinger, hvor nogle Skjønheder lod sine Indvolde omskumple i flere Timer, medens ulykkelige Smaapiger sad og sov af Træthed med Guldpapirsharper og visne Blomster.
Hvad de Indfødte syntes, var ikke godt at forstaa, men sikkert er det, at Folket, som stod paa begge Sider, var langt mere værdt at se end den udklædte Procession og de dybsindige Vognlæs.
Men det er klart, at medens Vesteuropas Smag trækkes med Orientens Stoffer og Farver, er selve Syden ifærd med at bukke under for den simpleste Kontorist-Smag fra vore Lande.
I selve Beiens Palads — fuldt af Marmor og Mosaik — var Møblementet af det aller trivielleste fra gamle Hoteller i Paris; forgyldte Stole med slidt Plyds og simple Speil; dumme rundryggede Sofaer; og ved Siden af Beiens Tronstol var der placeret et ægte fransk Konsolspeil, saadanne, som nu neppe kan sælges i Hôtel de Drouot — med det evige Pendule og to simple Sypige-Vaser med Papir-Blomster; — en saadan Opstilling paa hver Side af Tronstolen!
Og faa Skridt fra Paladset bugner Tunis' Bazar under Masser af Tæpper og Draperier, indlagte Vaaben, Møbler, Kostbarheder og karakteristiske Gjenstande til Brug og Dekoration.
I en ubeskrivelig Varme smyger man ind under Bazarens Hvælvinger for at kjøle sig; thi jeg for min Del tør ingenting kjøbe. Selv om man er vel vant til at betale lidt for meget, reiser dog Ens sidste Haar sig foran denne Plukning. Alt det Rab og Skrab, som allerede er for dyrt i de tunesiske Butiker i Rue de Rivoli, det bydes her for det syv-, det ti-, det femti-dobbelte, — alt eftersom den Fremmede ser ud. Skjønt Butik efter Butik er fra Europa — Nürnberg, Paris — saa sælges alt her som ægte, som ægte og antikt! — er man saa dertil tyk og blond og bærer Guldkjæde, saa
