Nu har jeg været her i fire Maaneder paa Dagen og seet Kornet fra det var lysegrønne Spirer, indtil det nu er vel bjerget i Hus — hvor der var Plads. Thi saa svær har Avlen været — ikke i Mands Minde har her været sligt Aar ved denne Kyst —, at rige Kornstakker staar ved mange Gaarde, og Løerne er stoppede til under Mønet.
Indover Land staar endnu Korn ude; det gulner mellem Markerne, som her er grønne og friske som midt om Vaaren.
Mange vakre Dage har vi havt; men Høsten er dog Jæderens Tid.
Fordi Landskabet til ingen Kant stiger høit op, ser man altid saa meget Himmel med; og uden at man egentlig ved af det, betragter man fuldt saa meget de pragtfulde vexlende Skyer som det fine Landskab, der viger saa langt tilbage og aldrig trænger sig frem.
Og den hele Dag under Storm og Byger omskifter Høsthimlen — som i et lidenskabeligt Oprør af Vrede og Trudsler med Forsoning og Løfter, med sorte Optræk, Solglimt og Regnbuer, indtil alt samler sig mod Aften ude over Havet mod Vest.
Da skydes Sky foran Sky med dybe Glyt imellem, hvor det luer af Uveirsgult. Til Siderne staar de store boblende Stormskyer som Rammer omkring, mens overalt springer gule Striber og røde Straaler, som mattes af og forsvinder og trykkes ned imod Havet, indtil der kun er en liden sygelig Stribe gult Lys langt ude.
Da vælder Mørket op af Havet i Vest og glider ned fra Fjeldene i Øst, lægger sig til Ro paa de sorte Lyngheier og breder Uhygge over de vide Aarre-Vande, som vaander sig med Hulk og Suk mellem Siv og Stene. Et uhyre Tungsind stiger op og skyller over, medens den aarvaagne Brænding — altid trofast — brummer sin Vagtmands-Sang i den lange Nat.
Til Drammen.
Min Søster skulde reise til Modum, — det var før Drammensbanen; og det var en skrækkelig lang Kjøretur i Kariol fra Kristiania til Drammen.
Men det gjaldt at komme afsted — hyp! — naa frem itide — hyp! hyp! — itide i Drammen, for at komme med Toget, der gik opover til Modum Klokken to, hyp! Herregud! om Toget var gaaet; — vente til næste Dag! — alene! — i Drammen!
Min Søster opmuntrede Skydsgutterne med Drikkepenge og Hestene med smaa Stik af Paraplyen; men baade Hestene og Gutterne
