Thi der ligger en Tilsnigelse skjult i dette, at Missionen fremfor noget er Guds Sag. Et falskt menneskeligt Maal af Almagten lægger den Opfatning tilrette for Mængden, at Ordets Udbredelse blandt Hedningerne er noget, Gud ligesom ikke er bleven færdig med, og at Menneskenes Hjælp her er ham særlig velkommen; det synes saaledes af sig selv indlysende at Missionen særligt maa være Guds Sag.
Men Guds Sag er aldrig Sagen, men altid Maaden, hvorpaa Sagen drives.
Og netop vor Sekt, som paa en i andre Henseender saa farlig Maade undervurderer de gode Gjerninger, burde vaage vel over, at Ingen forblindes ved dette om Guds Sag; thi Hjertets Oprigtighed er Guds eneste Sag; Menneskets storartede Tilstelninger, for at komme ham tilhjælp, er ham en Vederstyggelighed.
Men den overordentlige Selvsikkerhed, hvormed Missionen fremtræder som Guds Sag fremfor alle, er ogsaa — verdslig talt — en stor Fare for den offentlige Moral. Det ligger ikke saa lige i Dagen; men det skal vise sig for enhver, som vil tænke lidt efter: at det er ødelæggende for et Menneskes Karakter at tage det Alvorlige forfængeligt, at opretholde sig selv i en Indbildning, i en Drøm om det Fjerne, og lukke Øiet for det nærmeste Krav. Det er galt og ondt, at her leves saa koldt og egenkjærligt; men værre end alt er det at smykke sig med hul Følsomhed.
Tag et Exempel: Vi har i dette Land noget, som hedder Hjemstavnsret; det er ikke — som man skulde tro — en selvfølgelig Fællesret for enhver norsk Mand og Kvinde. Hvis en Mand, som har opfyldt alle sine Pligter: exerceret for Fædrelandet, ofret til Statens Religion og betalt Skatter, saa længe han bare har kunnet, til Samfundets fælles Kasse, — hvis han tilslut ingenting eier, men maa følge Arbeidet der, hvor det er at finde, saa viser det sig, at denne Mand med Kone og Børn er fredløse. Og Jagten begynder.
Er han ved en Grube eller ved et Veianlæg — deltager han altsaa i et af disse velsignelsesrige Arbeider, som Storthingsmænd, Statsraader og Kongen selv taler bevægeligen om ved Champagnen — i Udnyttelsen af det elskede Fædrelands rige Hjælpekilder — denne mægtige Løftestang o. s. v. — altsaa en hæderlig Arbeider, der deltager i et almennyttigt Arbeide, ernærer sig og sine, kjøber sig efterhaanden Seng, Bord og Stol og sætter sig en Aften med god Samvittighed til at spise. Pang! — gaar Døren op: Bud fra Fattigkommissionen: ud med hele Banden! — de har nu været her saa længe, at de kunde vinde Hjemstavnsret i Sognet, derfor ud! —
