— Der er for Gjengangere og Spøgelser at tumle sig i de mørke Aftener mellem Marehalmens Klitter; det store, mørke Hav med den rullende Bræm af Brændingen synes at øge op og skylle indover og indover den lange, flade Strand. Da kommer et pludseligt Vindkast bagfra i det kvasse Marehalm som en Mand, der kom løbende med en Kniv, og en liden Hvirvel af Flyvesand stiger op og spredes som en Skikkelse, der netop kastede sig ned paa Lur bag en Tue, og Larmen øger fra Søen til et Brøl lige i Ørene, og det nipper i Trøjen og rasler og pusler, hvor du gaar, indtil Rædselen isner Hovedhuden og du styrter afsted mod det lille Lys i Vinduet paa Gaarden langt oppe.
Men Sommernatten kjender ingen Skygger. Havet flyder stille og blankt langt indunder Himmelen, som er grøn og glasklar i Nordvest, hvor Solen gik ned. Den tykke, hvide Røg stiger ret op for Tarebaalene, sænker sig siden nedover Sletten og trækker sig i lange, fintspundne Slør indover Vandene og de langsomt stigende Bakker, og det store, ædle Landskab hyller sig stille og fornemt ind i Sommernattens korte Fred.
Efterskrift.
Der er mer om Hønen og Katten. Først var det med Hønen: paa Æg vilde hun ikke ligge, fór op af Kassen og ledte efter Katungerne. Saa lagde man Net over; men det fór hun ogsaa opi, saa hun næsten hængte sig. Men saa tilslut gjorde de det grundigt, saaledes som en Ting blir gjort paa Jæren, naar den først blir gjort. De lagde Hønen i Kassen med Æggene, derover lagde de Brætter og oppaa dem læssede de nogle duelige Stene; og naar de nu beretter mig, at Hønen ligger trut uden at gaa af, saa tror jeg dem saa gjerne.
Men med Katten er det meget værre, og jeg fortryder, at jeg har blandet mig i dens Regnskab. Først var der tre Unger; saa blev to udsultede af Hønen og ihjelslagne; altsaa skulde Moderen efter almindelig Beregning have en tilbage.
Hvad skulde jeg da sige, da jeg igaar med mine egne Øine saa, at Dyret havde 3 — tre — levende Unger?
Jeg tænkte strax paa Hr. Skeibroks Kat, som stjal Unger; og gik til Nabogaarden, hvor der var 3 Katunger; vi søgte overalt, men Katungerne var væk, og Moderen gik og jamtede.
Jeg glædede mig meget over det nye og interessante Tilfælde, men for tidligt. Thi Nabokonen, som nu har været hjemme og seet paa vore Unger, paastaar energisk, at det aldrig i Verden har været
