Side:Kielland - Samlede Værker 3.djvu/388

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Jæderbreve.
Naturen.

Aarre den 9de Juni 1890.

Et mærkeligt Tilfælde fra Dyrelivet er indtruffet her paa Gaarden i de sidste Dage.

Her er bare to Høner, og de har aldrig seet nogen Hane; de værper og klukker og værper igjen i bestandig Utilfredshed. Nu fik Katten forleden Dag tre Unger, og igaar blev det opdaget, at den ene af Hønerne havde lagt sig paa Katungerne.

Og den var saa sint, at den ikke blot skræmte Livet af Katten, naar den vilde nærme sig; men den fløi lige i Øinene paa Hunden og i Benene paa Folk, — den var aldeles rasende.

Saa tog de Katungerne og lagde dem i en Kasse oppe paa Løe-Lemmen og flyttede Stigen bort, medens Hønen blev jaget ud paa Gaarden. En Stund efter blev det meldt, at nu var der bare to Katunger i Kassen. Moderen havde formodentlig hentet en og bragt den hen paa et sikrere Sted, og man haabede nu, at hun ogsaa vilde redde de andre.

Men den næste Melding lød paa, at nu sad Hønen igjen og varmede de to ulykkelige Pattedyr.

Atter blev Hønen med store Anstrengelser drevet ud paa Gaarden, og Løen blev omhyggeligt afstængt til Natten. Men saasnart Fjøsdøren blev aabnet imorges, smat hun ind igjen, og da man skulde se til Katungerne, laa Hønen allerede paa dem. Men da var de saa udsultede, at man maatte gjøre Ende paa dem; og den ivrige Høne skal nu faa rigtige Æg fra en anden Gaard til at ligge paa, saa faar hun vel Fred.

Men underligt er det med Katten, at den ikke har hentet dem i Kassen. Enten maa Hønen i den Grad have forskræmt den, at den har nøiet sig med at passe den ene Unge uden at risikere sig videre op i den farlige Kasse; eller at Hønens Lugt har gjort dens egne Unger saa fremmede og ækle for den, at den ikke har gidet bære dem bort fra Kassen?

Jeg ved ikke, om jeg blandt de mange Tilfælde af lignende Art mellem Husdyrene har hørt netop dette om Høne og Katunger; men det er ganske vist sjeldent, og det er interessant at se den forkrøblede Kjønsdrift finde et saa barokt og dog saa rørende Udslag i en velment, men ilde anvendt Moderømhed.