Side:Kielland - Samlede Værker 3.djvu/362

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


Naar saa Livet senere lærer det voxne Menneske, at Naturens haarde Lov tilslut er den, at den stærke æder den svage, saa var ialfald Hjertelaget hos Dyrenes Overmand ganske anderledes forberedt til et mildt og retfærdigt Herredømme end ved kun kort og godt at udrustes med Herskermagt: Dyrene er skabte for dig; du kan gjøre med dem, hvad du vil.

Præster og Streiker.


Dersom der er noget, en Statskirkepræst skulde sky, saa er det den gamle Snak om Mammon; — han skulde ikke sky den, fordi der ikke er nok at sige om den Ting, endmindre fordi Dagens Brøst ikke skulde være passende Gjenstand for Prædiken; men han skulde, om der var levnet ham nogen Rest af Blufærdighed, ikke tale et Ord om „vor Tids Jagen efter større Løn, mere Fortjeneste, større Fordel, mere Nydelse“.

Thi der skal være Sammenhæng mellem Liv og Lære, naar man vil blære sig med at være Præst. Og enten vi er Christne af Gavn eller bare af Navn, saa ved vi dog alle fuld Besked om, hvorledes vor Religion stiller sig i Spørgsmaalet: Rigdom-Fattigdom, hvilket Parti Christendommen tager: deres, som har Noget, eller deres, som Ingenting har. Lad saa den Mand, der vil staa frem med Mesterens Lære i Haanden, lad ham først skille sig ud fra den Stand, hvis hele Liv og Organisme er bygget netop paa dette, at alle søger efter større Løn, mere Fortjeneste, større Fordel og mere Nydelse.

Eller har nogen nogensinde seet en Præst gaa den modsatte Vei? Har det høndt nogensinde i denne fromme Kjæde, at nogen i den Grad har foragtet Mammon, at han har „søgt“ sig nedover? — til ringere „Kald“, til mindre Løn, mindre Fortjeneste, mindre Fordel og mindre Nydelse?

Og dog er der vel ingen, som vil benægte, at dette — christeligt talt — burde være Regelen for dem, der gjennem Lidelse og Forsagelse skulde følge Mesteren efter og lede de andre ad den trange Vei.

Hvoraf kommer Streiker? — spørger Præsten. De skriver sig fra en Sygdomsproces i Samfundets Indre, „at Samfundet i det store Hele nu mere end nogensinde tjener og dyrker den Gud Mammon“.

Tag Forholdet engang grundigt og se paa det: En fast ansat Mand med en magelig Livsgjerning, med Udsigt til stadig bedre Kaar, med Alderdoms-Forsørgelse for sig og sine, og — vel at mærke: