end dette ubønhørlige gamle Herskerforhold, hvori han uden videre indtræder bare ved at være født Menneske.
Vi agter altfor lidet paa, hvad det er, som i den tidlige Alder fæstner Indtryk, som igrunden hverken Børn eller Voxne er tjent med.
Derfor er der Mange, som ikke vil tro, at denne Lære fra Skabelseshistorien kan have saa stor Indvirkning. Men vil man ret overveie og søge sig forklaret den overhændige Raahed, som paa dette Punkt er forblevet udbredt blandt Menneskene, saa skal man sluttelig stanse ved denne Forestilling, som allerede tidligt er indpodet i Barnet med hele Religionens Autoritet: Du kan gjøre med dem, hvad du vil; Gud har selv skabt dem til dig.
Nu kan vi vistnok hertillands glæde os over, at vi slet ikke er de værste til at behandle Dyrene haardt. Mange Folkeslag sydover har meget grusommere Vaner end vi, baade i Behandlingen af Husdyrene og af de frie Dyr.
Men her er alligevel nok at gjøre for alle Venner af Dyrene, og det allervigtigste her som overalt, er at udbrede Kundskab.
Alle Foreninger til Dyrenes Beskyttelse gjør ogsaa dette; men Maaden lider uvilkaarligt af store Mangler, der igjen bunder i den gammeltestamentlige Opfatning.
Naar man vil stemme Menneskenes Sind mildere og retfærdigere mod de andre levende Væsener, saa vender man sig altid til hans Ædelmodighed: at han naadigst vil opgive noget af sin Ret, og ikke altfor haardt lade Dyrene føle, at de kun er skabte for ham. Man anslaar de sentimentale Strenge og lader den evindelige Newfoundlænder komme slæbende iland med Barnet; eller man vender sig ganske brutalt til Menneskets Egoisme, sigende: hvis du ikke steller din Ko godt, faar du ikke Melk i Spandet.
Hvormeget bedre vilde det ikke være som moralsk Grundlag at opbygge vor Dyrebetragtning paa Samfølelsen. Om man alt i Børneskolen fik lære om Jorden som det fælles Hjem for alt Levende.
Der er jo saa uendeligt fuldt af smaa og store Dyr, som sammen arbeider og udvikler Virksomheder, som i høi Grad letter Livet for Mennesket — ja uden hvis Samvirken Jorden skulde være hartad ubeboelig.
At elske disse Med-Levende skulde da være den umiddelbare Følge for de smaa Menneskebørn, naar de tidligt indførtes i Kundskab til Dyrenes Liv — en Kundskab, som desuden er over al Maade tiltrækkende for de Unge.
