Side:Kielland - Samlede Værker 3.djvu/356

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

blot af deres egne, men af hele den levende Dyreverden i Egnen —, selv af det dumme Menneske med hans grove Sanser og brutale Overmagt.

Men Dyrene lærer dog endnu mere af hinanden gjennem den tause Meddelelse. De Store viser de Smaa, hvorledes Tingen skal gjøres, og de Smaa efterligner saa længe, indtil de har lært det.

Paa Malde ligger der en lang smal Bautasten over Bækken. Om Vaaren, mens Lammene er bitte smaa, hænder det jævnlig, naar Lammeflokken passerer over Stenen, at et Lam eller to trykkes udfor, og falder i Bækken.

Naar de saa er kravlet iland, stiller Moderen, som altsaa har passeret oppe paa Stenen og er fuldstændig tør, hun stiller sig foran det lille, vaade Kræ og begynder at ryste sig heftigt — som Hunden, naar den kommer op af Vand.

Strax prøver den Lille at gjøre det efter, falder overende i Græsset paa sine elendige Benpinder og reiser sig op igjen. Moderen gaar et Par Skridt, stanser igjen og ryster sig, den Lille efter, ryster sig og falder; — saa længe, indtil Lammet — mere ved at trille overende end ved den Smule Rysten — er blevet nogenlunde tørt, og indtil Moderen ser, at nu har den Lille lært den yderst vigtige Ting i vort regnfulde Klima: saasnart du blir vaad i Ulden, skal du ryste dig dygtigt, saa farer Vanddraaberne af dig.

Og den Lærdom glemmer ikke Lammet; ligesom alt, hvad et Dyr lærer og erfarer, paa en forunderlig Maade ophober sig til brugbar Kundskab for Livet, — ganske som ved os Mennesker.

Hvorledes selv et Dyr, som ikke ansees for at være af de begavede, alligevel har en stærk Evne til at erindre og tvert imod det, som altsaa skulde være dets Instinkt, anvender sin ved Erfaring indvundne Kundskab og bøier sin Opførsel derefter — et Exempel herpaa er den skjønne Iagttagelse af Gjedden i Akvariet.

En stor Gjedde var sat i et Akvarium — altsaa et temmelig stort og langt Kar, fyldt med friskt strømmende Vand, hvis inderste Langside er bedækket med opstablede Stene, hvori der er Vandplanter og Smuthuller for Fiskene; medens den ydre Væg dannes af klart og temmelig tykt Speilglas, hvor Tilskueren kan gaa temmelig nær indtil og iagttage de svømmende Fiske. Her levede Gjedden og blev hver Dag fodret med smaa levende Fisk, som den strax gjorde Jagt paa og slugte.

Men en Dag fandt man paa at sætte en stærk Glasplade paa tværs i dens Kar, saa at der blev et mindre afdelt Rum i den ene Ende, deri slap man 12 levende Smaafisk af den samme Størrelse og Art, som Gjedden daglig fik til Foder.