Hopp til innhold

Side:Kielland - Samlede Værker 2.djvu/501

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og smaa, saa er det ikke andet end det modbydeligste Spilfægteri. Thi selve Kristusfiendskabet bestaar i at ville hæve det lave op og det høie ned, sig selv i Høisædet og alt, hvad der er høit og helligt, ned i Skarnet under sin Fod. Men sandelig! Gud lader sig ikke spotte!“

Gabriele sprang op; hun vilde sige ham imod. Præsten stansede, og der blev et Øieblik saa stille inde i Stuen, at de hørte Gyngestolen vugge et Par Gange, før den stansede. Men Gabriele fandt ingen Ord.

Hele Stemningen fra imorges efter Prækenen kom over hende, men med en saa forøget Voldsomhed ved det Oprør, som allerede var i hendes Sind, at da hun skulde til at forklare ham, hvor dybt og uretfærdigt han krænkede hende, følte hun, at hvis hun slap sig løs, vilde hun komme til at lægge hele sit Sjæleliv aabent for denne Mand; og det var han ikke værd; fordi han ikke vilde forstaa.

„Sig ham det du — Johannes! — sig ham, at det ikke er sandt!“

Gabriele rakte Hænderne mod ham, forat han skulde gribe dem og komme til hende; men Johannes foldede sine som til Bøn. De sidste Øieblikke havde suset forbi med Stormens Fart, og noget af Stormens Vildhed var faret i dem alle. Johannes følte, her var ingen Forsoning mulig; han maatte vælge, og i sin Vaande begyndte han at bede halvhøit.

„Svar mig, hjælp mig!“ — raabte Gabriele utaalmodig og gjorde et Skridt imod ham. Men Præsten Jürges traadte imellem og stansede hende:

„Forstyr ham ikke! — lad ham søge Hjælp og Raad der, hvor det alene er at finde. Og vælg saa — min Johannes; om du vil forraade den Herre, som dig kjøbte, og følge Korsets Fiender —“

„Nei nei!“ — raabte Gabriele, „Spørgsmaalet er for dig: vil du være ærlig og tilstaa, at du langtfra er nogen sand Kristi Efterfølger — langtfra! — og at du ikke med aabne Øine vil gaa ind til et Liv fuldt af Løgn og Bedrag.“

„Johannes — min Søn!“ sagde Præsten, og hans Stemme blev skarp som før — inde i Kontoret; „jeg ser, du vakler —“

Men da løste Johannes sine foldede Hænder og rakte dem mod Faderen: „Jeg slipper Jesum ei!“

„Fy!“ — sagde Gabriele; hun vendte sig hurtigt fra ham og strøg Forlovelsesringen af Fingeren. Fru Jürges saa den trille hen over Bordet og raabte: „Vil du slaa —“

Vil du slaa op med ham, — vilde hun sagt; men følte i det samme, at Ordet ikke passede i dette Øieblik; og hun blev derfor siddende og stirre paa Lampefoden, hvorunder Ringen var løbet ind.