og læmpede og dæmpede, saa der midt i de fortvivlede Ruiner begyndte at spire Haab baade for den ene og den anden.
Arbeiderne takkede ham med Taarer, fordi de fik Lov til at arbeide paa hans Skibsværft for en Krone og firti Øre pr. Dag; Folk i Nød for Kontanter kom til ham, for at sælge Værdier af alle Arter; for alle havde han Hjælp, og der sagdes, at han i dette Aar næsten fordoblede sin Formue.
I Familien Kruse var Forandringen størst hos de Gamle. Præsten og Fruen trak sig ind i sig selv, holdt sin Dør stængt og nævnte aldrig med et Ord, at de havde tabt Penge.
Paa Fru Fredrikke gjorde Ulykken det Indtryk, at nu maatte der knibes med dobbelt Kneb; det store Tab kunde hun ikke ret fatte; hun kunde nok gjentage de store Tal og gyse ved dem; men det gik hende dog langt pinligere til Hjerte, om hun kom underveir med at Høkeren havde snydt hende for femten Øre.
Morten derimod havde faaet et Knæk for Livet; hans Beregninger, hans kjære Beregninger havde ødelagt alt, hvad han havde og alt, hvad han havde beregnet i Arv efter gamle Jørgen.
Han blev ved at regne og regne, indtil han blev saa bitter i Sind, at hans Prædikener, der før vare lidet paaagtede, fik Ord for at være vækkende i denne Tid.
Men i de Gamles Hus forandredes alt, der var lukket, slukket og tomt.
Saasnart Madame Kruse var kommet sig af sin uhyre og uforstilte Forbauselse, befalede hun sin Søn Peder, at han aldrig med et Ord maatte nævne den Skyld, Morten havde i dette; hun haabede, at for hendes yngste Søn maatte denne Ulykke blive til Velsignelse og Redning.
Men dernæst gik hun ivei; og to Dage efter Jørgen Kruses Konkurs var baade han og Konen flyttet op i det ene af de tre Værelser hos deres Søn Sagføreren ovenpaa hos Fru Gottwald.
Gamle Jørgen selv var bleven halvtullet, da han forstod det; ja han forstod det vist egentlig aldrig. Thi hans Hjerne, som altid havde havt skrøbelige Punkter, taalte ikke det uhyre Slag: et helt Livs Arbeide spildt. Naar Amalie Cathrine gav ham en gammel Kassebog at summere op, sad han med det hele Dagen, indtil de kaldte ham til Maaltiderne; kun en enkelt Gang spurgte han hemmelighedsfuldt, om det var Morten, som stod i Kramboden nu?
Madame Kruse derimod rettede sin lille Skikkelse og blev formeligt munter.
Hun og Peder satte saadan Fart i den tykke Sagfører Kahrs, som var Boets Bestyrer, at alt blev solgt og realiseret i kort Tid. Og
