„Aa ja saamænd; der er jo altid et stort Ansvar forbundet med
saaledes at skulle være etslags Forsyn i det smaa for saamange
Mennesker. Men vi søger jo paa bedste Maade efter Evne at
forbedre Arbeidernes Vilkaar.“
Men her var det hellerikke; det var hellerikke om Arbeiderne der skulde tales; Kapellanen hostede og sagde derpaa usikkert:
„Aktierne ere vel fordelte paa mange Hænder?“
„Aktierne! — hvad behager? — nu ja! — De spurgte om Aktierne, — jo de ere fordelte paa mange Hænder, — det vil da sige, saa overmaade mange er det ikke. Beløbet er stort — l000 Kroner pr. hel Aktie, og vi har ikke indladt os paa at udstede halve eller mindre.“
Professoren gjenvandt sin Fatning, som han nær havde mistet, da det gik op for ham, at det var Forretninger her skulde tales om. Alligevel følte han sig fremdeles noget usikker.
Naar han talte med Folk af sin oprindelige Stand, var Professoren altid Videnskabsmanden — færdig til en overlegen Spot over Kræmmerne. Derfor forekom det ham fra først af lidt uvant og bagvendt, at to Akademici skulde sidde og forhandle om Aktier og Udbytte.
Men Morten Kruse tog det paa en fornuftig Maade, da han først var kommen til Sagen; han udtalte sig om Forretninger med en Sagkundskab, som satte Professoren i Forbauselse.
„I hvilken Pris staar Fortuna-aktierne for Øieblikket?“ spurgte Præsten, da de havde snakket en Stund.
„Ja — sandt at sige, saa ved jeg det ikke; sidst jeg kjøbte —“
„De kjøber altsaa?“
„Nei — det gjør jeg egentlig ikke,“ svarede Professoren; „jeg har allerede saa mange Aktier; men det har hændt et Par Gange, at en enkelt Aktionær har skabt sig gal paa Generalforsamlingen, og saa har jeg foretrukket at kjøbe de Misfornøiedes Aktier fremfor at have Ubehageligheder.“
„Og De har da betalt?“
„Jeg har overtaget Aktierne til indbetalt Beløb — saavidt jeg mindes.“
„Man kan altsaa endnu faa kjøbe Aktier til pari?“ — spurgte Kapellanen ivrigt.
„De kjøber altsaa?“
„Jeg skal sige Dem Hr. Professor,“ svarede Morten og prøvede at lægge lidt Salvelse i det, „min Hustru er ikke ganske blottet for det, man kalder jordisk Gods.“
„Jeg har hørt, at Deres Frue skulde være formuende.“
