Side:Kielland - Samlede Værker 2.djvu/323

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sig ude paa Fabriken, at den, som ikke kommer med sit Bidrag, er ikke sikker paa at beholde sin Stilling.“

„Hvem har bildt dig det Snak ind — Abraham? — nu har du vist i en talt med din Ven Stelfensen?“

Abraham maatte indrømme, at det var saa.

„Ja — hvad ham angaar, saa kan det vist være saa temmeligt ligegyldigt, om han kommer med sit Bidrag — som du siger — eller ikke; hans Afskedigelse er allerede besluttet, og han vil faa sin Opsigelse om kort Tid.“

„Det er ikke muligt? — Far! — skal Steffensen jages? — en dygtig og ædruelig Arbeider.“

„Jages — hvem siger, han skal jages? Direktionen forlanger Indskrænkninger, og saa har vi seet os om efter en billigere Mand, han er funden, saa maa Steffensen gaa; det er saa klart og greit som Dagen.“

I den senere Tid havde det hændt et Par Gange, at Faderen i Smaating ikke syntes Abraham saa stor og fuldendt som han ellers saa ham; men det havde aldrig hændt, at Abraham ligefrem satte sig op imod ham; men i dette Øieblik blev han hidsig, Blodet steg ham til Hovedet og han sagde:

„Jeg finder ikke, at man behandler mig fuldkommen loyalt; her træffes Aftaler og Arrangements, uden at der siges mig et Ord; enten er jeg Bestyrer og vil behandles som saadan, eller ogsaa kan jeg gaa; jeg vil ikke staa som et Nul til Spot og Spe.“

„Nei, men hvad gaar der af dig — Abraham!“ — raabte Clara.

„Vær bare rolig — lille Ven! Abraham har altid været lidt hidsig, det ligger ham i Blodet; — du vil snart indse — kjære Abraham! — ved rolig Eftertanke, at du tager feil. Der ydes dig al Anerkjendelse og ethvert Hensyn som Direktionens Assistent; men at hverken du eller jeg har hørt noget om disse hemmelige Forberedelser, se det er jo bare af Delikatesse.“

„Nuvel — det kan saa være; men jeg spørger: skal Steffensen afskediges, naar jeg udtrykkelig forlanger, at han skal blive?“

„Steffensen — denne Steffensen! — du kjender ham ikke — Abraham!“ —

Idetsamme traadte Pigen ind og meldte, at der var en Dame og en Herre i Forstuen, som spurgte, om Familien var hjemme.

Det viste sig at være Pastor Kruse med Frue. De gjorde mange Undskyldninger i Munden paa hinanden, fordi de forstyrrede saa sent. Men da de just kom fra Bibellæsningen og saa Lys i Vinduerne, fik de saadan Lyst til at gaa indom.