vel ikke falde saa svare megen Garanti paa hvert Sted; men hvem kan overhovedet garantere, at ikke Produkterne gaar ned, saa Fabriken faar Tab, maa indkalde hele Kapitalen og saa alligevel ikke kan klare sig — hvem borger for det?“
„Det er jo noget Snak — Peder! — vi ved jo alle, at ethvert menneskeligt Foretagende er underkastet Lykkens Omskiftelser — eller hvad jeg vilde sige — Forsynet; men naar der findes Skjønsomhed og Forsigtighed i Styrelsen, saa er et Foretagende som Fortuna — rent menneskeligt talt — ret godt betrygget. Man har jo almindelig Tillid til Professor Løvdahl?“
„Ja det er en stor Mand,“ udbrød Jørgen Kruse og lagde Kniv og Gaffel fra sig; „han kan faa alting til at gaa, hvad det saa er; desuden er han uhyre rig.“
„Jeg gad vide hvorfor den Mand laaner Penge?“ sagde Peder.
„Laaner han Penge?“ spurgte begge de andre.
„Ja — jeg har havt flere Clienter, som har fortalt mig, at de har laant Carsten Løvdahl Penge mod hans blotte Kvittering.“
„Hvadslags Folk var det?“
„Smaafolk, som har lagt sig lidt tilbedste.“
„Ja saa kan jeg forstaa det,“ mente Jørgen; „det er saadanne Stakler, som ikke eier Kapital nok til at leve af; og saa er Løvdahl godmodig nok til at tage deres Skillinger og sætte dem ind i sin Forretning — som det kaldes; og saa betaler ham dem gjerne en Rente af 6 til 7 Procent.“
„Hvad behager!“ fór Morten iveiret, „sagde du 6 à 7 Procent.“
„Ja, hvad ved jeg?“ svarede den Gamle; „men det kunde netop ligne Professoren at øve Velgjørenhed paa den Maade. Thi vistnok tjener han uhyre selv; men han er af dem, der ønske, at andre ogsaa skal tjene Penge; han er ikke som visse andre Paver i Byen, som ikke kan unde en liden Stakkar to Skillings Fortjeneste, fordi de vil ha det altsammen.“
Derved kom de til at tale om Christensen og de andre af Ringen; og Peder fik den Gamle til at le af de nyeste Historier i Byen.
Morten spiste tankefuldt og mumlede af og til: „syv Procent.“
Abraham hentede sig efterhaanden mange Kurve hos Grete Steffensen, indtil de blev saa godt kjendte med hinanden, at intet Paaskud behøvedes for et Besøg.
Hun trak ham paa en underlig Maade med en blid stille Magt, som det aldrig kunde falde ham ind at staa imod.
